Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Portvinsfestival i Odense

Portvinsfestival.dk 2020 i Odense gennemføres på ny lokation – stadig enkelte ledige billetter til fredag.

Ikke kategoriseret

Portvinsfestivalen som normalt afholdes i Vintapperstræde flyttes til Sortebrødre Torv og gennemføres efter gældende regler for forsamling.

 

De seneste 4 år er der blevet afholdt Portvinsfestival i Vintapperstræde, men det stod hurtigt klart for arrangøren, at det nok ikke ville blive tilladt i år, at fylde ca. 600 gæster ind i byens gamle hyggelige men smalle stræde.

Derfor blev der kigget efter en anden egnet lokation, og den er fundet på det gamle historiske torv i hjertet af det gamle HCA kvarter, Sortebrødre Torv.

Festivalen bliver i år afholdt siddende, og man rejser sig kun for at hente et glas portvin, mad eller gå på toilettet. Der lukkes maksimalt 480 gæster ind pr. dag.

De 10 stande indtages primært af lokale vinbutikker, som alle hver især præsenterer deres portvinsudvalg.

Der er stadig enkelte billetter til festivalen på fredag d. 4. september 2020, mens der længe har været udsolgt til lørdag d. 5. september.

Når du køber en billet til kr. 299, får du 10 smagninger, én på hver stand. Der kan endvidere smages på flere og ældre portvine mod ekstra betaling.

 

portvinsfestival.dk Odense 2020:

Fredag d. 4. september 2020 kl. 15-20

Lørdag d. 5. september 2020 kl. 15-20

 

Portvinsfestival.dk afholdes desuden i Vejle (12. september 2020) og i Svendborg (26. september 2020).

 

Mere info på:

www.facebook.com/portvinsfestival.dk

www.portvinsfestival.dk

www.portvinsfestival.dk/billetter

Tags: , , , ,