Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Aspargesfrokost i Odense

Pressemeddelelse: Aspargesfrokost for 10’ende gang!

Nyheder

Den kendte og elskede Aspargesfrokost, som i et årti har bragt de fynske restauranter sammen om en af de allerbedste råvarer, som vi har på Fyn – aspargesen – fejre i år sin 10’ende udgave.

 

Forårets hyggeligste frokost, Aspargesfrokosten, står igen for døren, og i år er det med hele 10 år på bagen. I sin tid blev arrangementet skabt af Styrbæks, Visit Odense m.fl. for at sætte fokus på den ypperlige fynske råvare. I dag afholdes Aspargesfrokosten af SPIS! Odense Food Festival.

 

Fynske øl og asparges i forårssolen

Dette års Aspargesfrokost løber af stablen den 25. maj i Farvergården ved Brandts i Odense C, og byder på hele 16 velrenommerede, fynske kvalitetsrestauranter, der alle står klar til at forkæle 1000 sultne gæster med forskellige fortolkninger af den anerkendte fynske råvare.

 

“Den fynske asparges er i verdensklasse – så afgjort en top-delikatesse, som vi kan være meget stolte af”, siger Klavs Styrbæk, kok og indehaver hos restauranten Styrbæks.

 

Ved tidligere aspargesfrokoster er der blandt andet blevet serveret aspargessuppe, aspargeskage, aspargessushi sammen med en masse andre både innovative og klassiske aspargesanretninger. Hvad restauranterne har med i år, bliver først afsløret på dagen, hvor hver gæst bliver overrasket med en anretning fra en af de deltagende restauranter. Sikker er det dog, at der ved langbordene bliver serveret kolde fynske øl. Blandt andet deltager Albani, der har været med helt fra projektets start, i det, der efterhånden kan kaldes en fynsk forårstradition.

 

“Selvfølgelig støtter vi op om Aspargesfrokosten, som vi har gjort i de sidste 10 gange”, siger Freddy Larsen, sponsor- og eventmanager hos Albani Odense.

Køb billetter på spisodense.dk

Se flere arrangementer på vores Eventkalender

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,