Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Anarkist Beer & Food Lab

Pressemeddelelse – ny popup-partner hos Anarkist Beer & Food Lab

Nyheder

Anarkist Beer & Food Lab åbner op igen med popup-partner nr 2.

Onsdag d. 15. januar åbner Anarkist op igen – denne gang med et asiatisk koncept, hvor vi går tilbage til rødderne og tager ‘beer & food lab’’-delen af vores navn mere alvorligt.
Sæt f.eks. tænderne i en asiatisk kyllingeburger med brioche bolle, friteret kylling marineret i Anarkist Motueka Lager, japansk mayo, kimchie og pickles. Eller hvad med en omgang Singaporen BBQ ribs med sesam, forårsløg og en omgang spicy og sød barbecuesauce, hvor vi har brugt Kissmeyers fantastiske Brown Ale, Ebony Love, som smagsgiver.

 

Vi åbner op igen med en grand opening d. 15 januar, hvor vi fra 16:00-17:00 vil stå klar med 200 asiatiskinspirerede specialøl og 200 Singaporen BBQ ribs til de første gæster.
Vi har i samarbejde med det succesfulde par, Suriya og Henrik Jyrk, der i København driver både en anerkendt restaurant og et populært street-food køkken, skabt Red Tiger, der indtil d. 29. februar skal danne rammerne for et asiatisk univers, der vil byde på rigelige mængder asiatisk comfort food, øl, arkadespil og karaoke.

I perioden har vi nemlig sørget for, at vores gæster kan blive udfordret i oldschool spil på vores arkademaskiner eller springe ud som popstjerne ved vores karaokeanlæg.

Så kom forbi Anarkist Beer & Food Lab og lad jer inspirere af, hvad Asien har at byde på, ikke blot af kulinariske oplevelser, men også af underholdende indslag.

 

Vores åbningstider lyder som følgende:
• Onsdag: kl. 15:00-22:00 (Køkkenet kl. 17:00 – 22:00)
• Torsdag: kl. 15:00-22:00 (Køkkenet kl. 17:00 – 22:00)
• Fredag: kl. 12:00 – luk (Køkkenet kl. 12:00 – 22:00)
• Lørdag: kl. 12:00 – luk (Køkkenet kl. 12:00 – 22:00)

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,