Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Yazzy's Pita Odense

Pressemeddelelse – Yazzy’s  Pita udvider

Nyheder

I kender os fra Storms Pakhus. Nu kan vi endelig meddele at vi åbner  lige midt i centrum med priser der får jer til at tabe underkæben og et pitabrød der tvinger jer til at samle den op igen, så det kan spises.

 

Jeg hedder Yasser og jeg er manden bag Yazzy`s Pita. Jeg er uddannet som kok sammen med min partner Martin fra restaurant Kvægtorvet her i Odense. Efter vi blev udlært var vi klar til at indtage Danmark. Tankerne faldt tit på Odense, selvom vi stod i Michelin restauranter i andre byer. Da muligheden på Storms bød sig, slog jeg til.

 

Hvorfor så lige pitabrød?

Jeg har altid elsket Pita lige siden jeg var lille når jeg fik dem hos min bedstemor i Iran. Det var på en helt anden måde  end i Danmark. Her lavede man dem på åben ild og man fik dem til morgenmad. Som årene gik, synes jeg det var lidt trist at alt udviklede sig i Danmark, men pitabrødet var stadigvæk den samme. Den klassiske med tomat, agurk og købe dressinger. Jeg tænkte det kan gøres bedre! Så jeg gik og legede lidt med tanken om, hvor vildt det vil være hvis jeg kunne genskabe den følelse jeg havde hos min bedstemor og kombinerede det med den erfaring og viden jeg har fra den gastronomiske verden. Det resultere i jeg sagde nu er det nu og  tog udfordring op, og hold kæft sikken en fed rejse det har været.

 

Vores mål

Det er sådan set simpelt, give vores gæster virkelig noget for deres penge både i kvalitet og smag. Men som samtidig også er et sundere alternativ til andet fastfood i Odense midtby.

 

Hvorfor en butik i byen?

Vi har været på Storms fra dag et, og det bliver vi ved med, men vi har altid haft lyst til at have en lokation, hvor vi kunne have frie tøjler. Her virkede det kun rigtigt, at det skulle være i Odense, hvor det hele startede.

 

Vi slår dørene op onsdag d. 27. maj kl 17:00 i Slotsgade 26 og i samarbejde med “vandretur for kritisk syge børn” , så donere vi dagens omsætning til kritisk syge børn.

 

Yazzy’s Pita
Slotsgade 26
5000 Odense C

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,