Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Odense Food Festival

SPIS! Odense Food Festival for 6. gang

Ugens restaurant i Odense

Trods et usikkert Coronaplaget forår er Odenses store madfestival endnu engang klar til at åbne dørene – i år for 6. gang.

 

D. 7. september slår SPIS! Odense Food Festival for 6. gang dørene op i Odense.

 

I år byder festivalen på mulighed for lækre restaurantbesøg under programdelen SPIS! Ude, hvor odenseanske kvalitetsrestauranter har tilberedt særlige menuer med fokus på lokale råvarer og et godt tilbud, den store kokkekonkurrence Schiøtzprisen, som gennemføres i samarbejde med Albani og Albanifonden, klassikeren Restaurant Crawl, hvor 3 spisesteder besøges på én aften, svampeture i den lokale Hesbjergskov og meget mere.

 

“Vi er så glade for at vi lykkes med at gennemføre det meste af festivalen, oven på en meget usikker periode på grund af Corona”, siger festivaldirektør Tine Gudrun Petersen, som dog desværre har været nødt til at indse, at det ikke var muligt at gennemføre det store SPIS! Madmarked med det nuværende forsamlingsforbud.
“Det er simpelthen ikke rentabelt for stadeholderne at tage en hel weekend ud af programmet, hvis vi kun må lukke 100 gæster ind ad gangen”, siger Tine Gudrun Petersen, som ærgrer sig meget over beslutningen, men som understreger at folkesundheden selvfølgelig kommer i første række.

 

“Vi synes at vi har lavet en god festival på trods af at vi har måttet aflyse noget og vi håber virkelig at byens borgere vil bakke op om de dele af festivalen, som vi lykkes med at gennemføre for også for os og vores samarbejdspartnere har det været en virkelig, virkelig hård periode”, siger Tine Gudrun Petersen, som roser sine medarbejdere og praktikanter for at have arbejdet ekstra hårdt med at omstille festivalen til de nye Corona-forhold.

 

I år har SPIS! Odense Food Festival et nyt samarbejde med nærværende avis omkring programdelen SPIS! Ord, som foregår på Fyens Stiftstidendes eget hovedsæde på Banegårdspladsen, hvor debatter og foredrag fredag og lørdag d. 12. og 13. september ledes af redaktør Tim Visti. Man kan blandt andet diskutere “Kød i Køkkenet?”, “Din Sundhed eller samfundets?”, “Fynsk øl, en international prisvinder”, m.v. For avisens abonnenter er det gratis at deltage efter et først-til-mølle-princip, men alle andre kan også sikre sig billetter på SPIS! Odense Food Festivals hjemmeside, så længe, der er nogen tilbage.

 

SPIS! Odense Food Festival foregår d. 7.-13. september på forskellige lokationer i Odense
og du kan se det fulde program på spisodense.dk

 

Foto: Daniel Villadsen

Tags: , , , , , , , , , , , ,