Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Ugens Spisested – A Hereford Beefstouw

Ugens restaurant i Odense

Denne uges spisested er A Hereford Beefstouw – hvor velhængte bøffer af oksekød er omdrejningspunktet. Menukort byder på udskæringer for enhver smag, hvor T-bone steak, ribeye eller bøf af oksemørbrad er nogle af mulighederne. Foretrækker du en bøf med en saftig og kraftig oksekøds smag, kan anbefales oksefilet med marmorering og fedtkant.
Skal oksekøds smagen være knap så fremtrædende, anbefaler vi en bøf af mørbrad – tykt skåret og meget mør.

 

Restaurantens lækre salatbar er fyldt med friske sprøde salater og grøntsager. Spændende specialiteter og hjemmelavede dressinger. Lad dig friste af farverne og vælg dine egne favoritter til salatskålen.

 

A Hereford Beefstouw er en ikke helt almindelig bøfkæde, her bydes der på kunst, design, atmosfære og fremfor alt mad og vin af høj kvalitet, på gode og friske råvarer.

 

Fra gaden ligner det gamle korte hus ikke en restaurant, der har plads til 130 gæster. Men inde i huset bliver rummet bredere og bredere, jo længere man træder ind. “Det er altid sjovt at opleve gæster, der aldrig før har været her. På vej ind ad døren tror de tydeligvis, at de skal ind i en lille bitte restaurant, men når de ser rummet brede sig foran dem, står de måbende tilbage,” fortæller restauratør Jørgen Pedersen.

 

SØNDAGSSTEG HVER SØNDAG

Husk at du og familien el. vennerne hver søndag kan nyde en søndagssteg af 1 kg oksefilet, der trancheres ved bordet. Inkl. sauce, valgfri kartoffel & brød til en samlet pris (for op til 5 pers.) af kun 595 kr. Book dit bord allerede nu!
Bordbestilling: https://book.easytablebooking.com/book/?id=d5833&lang=da

 

ÅBNINGSTIDER

Køkkenet er åbent:
Mandag-lørdag: 11.30 – 21.45
Søndag: 17.00 – 21.45

 

A Hereford Beefstouw
Vestergade 13
5000 Odense C
Tlf.: 66 12 02 22

Der kan være sket ændringer siden opslaget blev lavet, så husk at tjek deres website!

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,