Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Vinterferie i Pakhuset: Tag til Storms Winter Wonderland!

Nyheder

Nu er der ikke længe til, at den kolde, daglige cykeltur og de småsure pligter bliver skiftet ud med en vinterferie fuld af hygge, kreativitet og samvær! I anledning af vinterferien har Storms Pakhus åbent alle ugens dage, og dagene er naturligvis spækket med aktiviteter for både store og små størrelser: Vi skal blandt andet lave snemænd af skumfiduser, svinge bingoarmen, loppe-shoppe, fejre kærligheden og lære at lave vores egen pizza! … Og sulten og tørsten kan selvfølgelig som altid blive slukket hos vores lækre madboder og barer.

 

 

Hygge for børnefamilien // Hele ugen kl. 11-15

Den står på spiselige snemænd, når vi mandag til onsdag laver snemænd af skumfiduser. Det er lige, hvad vi har brug for i denne kolde tid, hvis I spørger os! Udover at smage sødt og skønt, så giver snemændene også en god pris på børnekakao hos Nelle’s.

Mandag til lørdag (undtagen torsdag) kan du lave din egen lanterne. Vi sørger for pynt, hygge og masser af gode idéer. Du skal bare have et syltetøjsglas med – sammen med dit gode humør!

Du kan også gå amok i vores paptallerken-workshop for både store og små mandag til lørdag (undtagen torsdag). Lav finurlige figurer med pap og pynt: Det er både sjovt og kreativt – og så passer også vi på miljøet. Vi foreslår snemænd og pingviner, mens hvis du har andre gode idéer, så tag dem endelig med.

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/341369876470336/

 

 

Festlig børnebingo // Lørdag d. 9. februar

Allerførst starter vi vinterferien ud med en eftermiddag i børnenes tegn, når vi laver en hyggelig og sjov omgang bingo! Ferie er familietid, og bingo er den perfekte måde at starte ferien på sammen. Og så kan du endda vinde præmier, der er perfekte til at skabe gode minder sammen! Så tag bror, søster, mor, far, onkel, mormor og gode venner og veninder med til en festlig lørdag med fuld drøn på den gode bingostemning kl. 11-13.

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/392096031358246/

 

 

Veras Market er tilbage // Søndag d. 10. februar

Nu er Pakhuset endnu engang klar til at byde jer velkommen til Odenses bedste loppefest! Veras Market skyder i vinterferien loppesæsonen i gang i Pakhuset kl. 11-16. Her kan du forny garderoben for næsten ingen penge og samtidig gøre miljøet en tjeneste. Hele 40 loppeboder står klar med de fineste genbrugsskatte, og hvis du selv har lyst til at sælge ud af garderoben, kan du også få din egen stand til årets første Veras Market!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/257945011567185/

 

 

Street Fitness og en varm drik // Tirsdag d. 12. februar

Hos Pakhuset kan du blive tidligt fit-lækker til sommeren: Brug en time på effektiv og opkvikkende underdørstræning med Lenergy.me Outdoor Training i området rundt om Pakhuset. Og så slutter vi selvfølgelig af med noget hygge og får os en dejlig, varm drik fra Nelle’s. Vi ses kl. 16.45 til den første af mange fart-over-feltet-tirsdage!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/413989475808268/

 

 

Musikquiz // tirsdag d. 12. februar

Quiz dig gennem de sidste 50 års musikhistorie, når vores skarpe quizmaster Michael Sørensen lægger op til en hæsblæsende dyst kl. 19-21. Der vil være musik inden for alle genrer, hyggelig stemning og udfordrende grublerier. Vi dyster løs i 4-personershold, så tag tre rare mennesker under armen, genoplev en masse fede sange, og vind fede præmier!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/315747442405758/

 

#StormsValentine // Torsdag d. 14. februar

Vi elsker kærlighed i Storms Pakhus! Og for os er kærlighed i høj grad hygge og samvær, så derfor er du inviteret til at være både kærlig og kreativ på Valentinsdag: Kl. 11-15 åbner vi små hyggeværksteder, hvor du sammen med din udkårne (eller andre dejlige mennesker du holder af) kan lave dine egne valentinskort. Hjælp os også med at lave en flot kærlighedsmur i Pakhuset: Hæng en hængelås op, tag et billede, og del det på Facebook eller Instagram – så deltager du i lodtrækningen om en lækker forkælelsespakke til dig og din udkårne!

Hvis du ikke er til den traditionelle fejring af dagen, så har vi sørget for, at du i stedet kan være aktiv med kæresten til træning kl. 17-18 efterfulgt af en varm kakao for to. Du kan også invitere en ven, flirt, søster eller mor med, for vi holder også singletræning kl. 18-19 efterfulgt af hyggelig fællesspisning.

 

 

Pizzaskole hos Pizza Pazza // Torsdag d. 14. februar

Elsker I også pizza hjemme hos jer? Det gør vi i hvert fald, og derfor har Pizza Pazza – Pakhusets helt egen pizzamester – lavet en pizzaskole kl. 10-11.30. Her kan børne-kokkene få fingrene i pizzadejen, blive klogere på de lækre råvarer og bage pizzaer med en voksen som personlig køkkenassistent. Det bliver sjovt, velsmagende, ægte italiensk og med masser af amore, da det jo er Valentinsdag!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/765380667157158/

 

 

 

Glasworkshop for hele familien // Fredag d. 15. februar

Dyk ned i en verden af glas sammen med glasmager Stine Kiel Ratzow kl. 15-17.30. Her kan børn fra fire år sammen med en voksen følgesvend lave unikke, smukke glas-relieffer. Stine står klar med materialer og giver kyndig vejledning under hele arbejdsprocessen, så tag glasbrillen på og slå dig løs!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/384561189005586/

 

 

Lykkehjulet Live // Lørdag d. 16. februar

Så er der endnu en gang fest og farver på programmet, når vi byder velkommen til Lykkehjulet Live kl. 21.20-23.30! Lykkehjulet Live kombinerer standup og god musik med glæden ved at vinde præmier – what’s not to like? Det er konferencier Rasmus Skovmand, der tager arven op fra Bent Burg og præsenterer et Lykkehjul anno 2019: Så kom ned, og få varmet lattermusklerne godt igennem – og vær klar på en aften, der ikke ligner noget, du har oplevet før!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/342786939896446/

 

 

FIFA-feber i Pakhuset // Søndag d. 17.

Er du fodboldfanatiker? FIFA-ekspert? Og klar til den vildeste turnering?! Så slut vinterferien af med vennerne, når Pakhuset overtages af konsoller, skærme og kampen om æren, og vi siger “Velkommen til FIFA på Storms!”. Vær klar til kamp mellem kl. 10-18, og kast dig ud i både gruppespil og knock out-kampe – så kan det være, du vinder en af de mange, fede præmier. Og mød Krausefifa, som gerne stiller op til kamp og tager en sludder om sine youtube-videoer. Må den bedste FIFA-master vinde!

 

Læs mere i Facebook-begivenheden her:

https://www.facebook.com/events/270014313705112/

 

 

… Og vi har endnu flere events i løbet af ugen: Hvis du stadig mangler et kryds i kalenderen, kan du finde mange andre spændende events og arrangementer hos Pakhuset. Så kom, og vær med, når vi skruer op for vinterhyggen til Storms Cycling Club, The Philosopher’s Stone samt andre faste events.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,