Restaurant Vår og Dallund Slot laver pop up på smukke Dallund Slot i slutningen af august og starten af september.
Vi har etableret et fast samarbejde og vil prøve at lokke mad, vin og naturglade gæster til Dallund der kun ligger en spytklat fra Odense centrum.
Dallund Slot vil være Danmarks første CO2-neutrale slot og har i tillæg til slottet fantastiske grønsager, frugter og krydderurter af biodynamisk avl.
Restaurant Vår og Dallund Slot har samme ønsker om en klimavenlig produktion og hvem ved, måske dukker der snart en permanent restaurant op ude på slottet.
Restaurant Vår vil fra primo august stå for al forplejning på slottet og tilbyder mad, vin og service på samme måde som i den lille restaurant i Vintapperstræde.
Prisen for overnatning under pop up ligger fra 2200,- kr inkl. velkomstdrink, middag, overnatning og morgenmad.
Menuen bliver tilpasset efter årstiden og med grønsager lige ude foran døren bliver det fantastisk friske råvarer
Menu:
Snacks
Saltet hellefisk, syltede grønne jordbær, glaskål, blåmuslinger og løvstikke.
Bagt kulmule, polenta, persille og havgus, sauce vierge med tørrede tomater, persille og olivenolie.
Stegt pighvar, bladbeder, grønne tomater og fiskefume med Løjrom og æbler.
Jomfruhummer fra Læsø, blomkål og soya med ingefær, chili og brunet smør.
Modnet vildt, mjød, grillet kål og tyttebær.
Oksekød fra slottet grillet over bål, kryddersmør med havens urter og kartofler med kål og blå grube.
Danske Oste fra Thise og Sønderhaven med rugbrød, knækbrød og ribsgele.
Jernurt, Youghurt og Aquavit.
Sensommerbær, råmælk, hyldeblomst og havesyre.