Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Pressemeddelelse – Eksklusiv Danmarks premiere ved årets World Gin Day

Nyheder

World Gin Day fejres igen i år i Odense. Det er EY, Focus Advokater og Vinens Verden, Slotsgade, der står bag arrangementet og gentager sidste års succes. 300 gæster bliver lørdag den 11.6.2016 budt inden for i en verden af gin i Fællesdomicilet på Odense Havn.


”Vi ser frem til et eksklusivt, sjov og anderledes arrangement, hvor professionelle bartendere guider gæsterne igennem ginens verden og historie”, udtaler arrangørerne.

 

Der vil bl.a. være mulighed for at smage på de sidste nye og trendsættende gin. Med 120 af slagen bliver der rig mulighed for at blive inspireret.


Danmarks premiere og udenlandsk visit

Henrik Hammer fra Hammer & Son, der står bag de prisvindende gin; Geranium og Old English Gin, medbringer intet mindre end en Danmarks premiere: Klelund Gin – Danmarks eneste ”Single Estate” gin, der alene er produceret i 1.206 flasker. Klelund er ejet af Lego-arvingen Sofie Kirk Kristiansen.

Ian Hart fra Sacred Gin, London, gæster også arrangementet. Sacred Gin produceres i et mikrodistilleri i Highgate, London. En af de ting, der gør den helt speciel, er, at den bliver destilleret under tryk og i glas ved lave temperaturer fremfor i traditionelle pot stils.
Underholdning
I løbet af dagen vil gæsterne blive underholdt af Henrik Svanekiær, Danmarks største magiker og mentalist, en gin battle og god musik i loungen.

 

Tid og sted

Lørdag den 11.6.2016 i Fællesdomicilet på Odense Havn, Englandsgade 25, 5000 Odense C.

Kl. 14-17.30.

 

Der kan købes billetter på godevine.dk

gin

 

For yderligere information – kontakt
Morten Nass,  tlf. 21756452
Vinens Verden, Slotsgade