Nyheder fra Odense Spiseguide

Nyheder fra Odense Spiseguide

Pressemeddelelse – Nye tiltag på Anarkist

Nyheder

Efter en kort sommerpause er Anarkist Beer & Food Lab endnu en gang klar til at åbne dørene for Odenses ølglade sjæle med øl-release og gratis snacks.

 

I lidt over en måned har Anarkist Beer & Food Lab holdt sommerpause.
Bag dørene har der dog været fuld fart på forberedelserne. Når Anarkisten åbner op igen vil det således være med en helt ny snackmenu bygget op fra bunden, spændende ølcocktails og specialøl fra diverse fynske bryggerier på kortet.
Snackmenuen er udviklet med fokus på fynske råvarer af høj kvalitet og er tilpasset de specialøl, der er at finde hanerne i brewpubben.

 

” Vi har glædet os til at slå dørene op igen og byde velkommen til hele byens ølglade gæster.
Juli måned er blevet brugt på bl.a. at udvikle nye tiltag bl.a. i form af en ny snackmenu. Snacks er en fantastisk kompagnon til en kold, skummende fadøl – jeg er personligt helt vild med de popcorn, vi har udviklet.
Vi har samtidig gjort endnu bedre plads til diverse fynske bryggerier. I vil kunne opleve på både haner og i vores Bottleshop.
Sidst men ikke mindst har vi også eksperimenteret en smule med indretningen og ølcocktails, som vi håber I vil tage godt imod.”, udtaler Anarkist Manager Katrine Christiansen.

 

Den 9. august 2019 kl. 12:00 inviterer Anarkist Beer & Food Lab til åbningsreception på Albanigade 20, 5000 Odense C.
Hele dagen vil der være fast tilbud på vores specialøl til 45 kroner stykket. Der vil yderligere være gratis smagsprøver på vores nye snackmenu mellem 15-18, og en gratis øl mellem 16-18. Øllen er et samarbejdsbryg mellem Anders Kissmeyer og Doug fra Elliott Bay Brewing Co i Seattle og er lavet på vores mikrobryggeri, Theodor Schiøtz Brewing Co., beliggende lige ved siden af vores brewpub. Øllen er noget så unikt som en let sommer porter brygget med blandt andet kakaonibs og tranebær.

Læse mere og se invitation

 

Anarkist Beer & Food Lab er en brewpub beliggende på Albanigade i centrum af Odense. Navnet er en hyldest til skaberen af Albani, Theodor Schiøtz, der i sin tid var lidt af en anarkistisk sjæl.

 

 

Åbningstider for Anarkist Beer & Food Lab:

Onsdag-torsdag: 15-22
Fredag-lørdag: 12-00
Søndag-tirsdag: lukket

Tags: , , , , , , ,