Fryseren er fyldt, sæsonen er næsten slut, og Aafarten har brug for din hjælp: I efterårsferien er der halv pris på alle is i kiosken.
25 kroner for en gammeldags isvaffel med to kugler, hjemmelavet guf og syltetøj. Det kan du blandt andet få hos Odense Aafart, når Aafarten lukker ned for sæsonen 2026.
- Vi skal have tømt fryseren for is, inden vi lukker ned for sæsonen. Samtidig vil vi gerne sige tak for en skøn sæson ved at sælge alle vores is til halv pris i efterårsferien. Og fryserne er godt fyldt op, så vi har brug for hjælp, udtaler direktør Eva Pasgaard Skytte.
Nyheder til halv pris
Ud over at du kan få gammeldags is til halv pris, sælger Aafarten også alle ispinde og isvafler fra Premier Is til halv pris.
Har du ikke prøvet den nye Daim Vaffel, Marabou Is eller Oreo Sandwich, så kig forbi Aafarten. Hver is koster under 20 kroner.
Tilbuddet gælder fra lørdag den 10. oktober til og med søndag den 18. oktober, hvor Aafarten lukker ned for sæsonen.
Smukke farver på vandet
Ud over at sælge is billigt sejler Aafartens turbåde alle dage i efterårsferien. Her kan du hoppe ombord på turbåden kl. 11, 12, 13, 14 og 15.
Båden sejler blandt andet til Odense Zoo, hvor du lige nu kan opleve den helt særlige halloweenstemning i den gamle have. Aafartens endestation er Fruens Bøge, hvor Den Fynske Landsby har et hav af efterårsaktiviteter klar til hele familien.
– Sejlturen er lige nu utrolig smuk, da træerne er ved at iklæde sig deres smukke efterårsdragt af farvestrålende blade. Når det så er sagt, er sejlturen bare bedre med en is i hånden, lyder det fra Eva, der fortæller, at kiosken desuden har masser af varme og kolde drikkevarer klar til sejlturen.
Vil du helt tæt på vandet og de smukke efterårsfarver i din efterårsferie, kan du leje en vandcykel eller en kano til en.
Odense Aafart
Filosofgangen 30 – 5000 Odense C
66107080 (Man–Fre 9:00-17:00 · Lør 9.00-12.00)
Kanoudlejning: 40553003




