Nyheder fra Odense Spiseguide

aafarten efteraar

Efterårsferie med Odense Aafart: Halv pris på sejlture, is, vandcykler og børneskattejagt

10. oktober 2024

Efterårsferie med Aafarten: Halv pris på sejlads, vandcykler, is og børneeventyr!
Efterårsferien markerer afslutningen på sæsonen hos Odense Aafart – og det fejres med stærke tilbud! Fra den 12.–20. oktober får du 50 % rabat på sejlture, vandcykler, is og den populære børneoplevelse ”Theodors Hemmelige Guldskat”.

Hvis du ikke har prøvet de nye lydløse elbåde, er det nu!

Tag børnene med på skattejagt langs åen

”Theodors Hemmelige Guldskat” er en sjov skattejagt for hele familien. Oplevelsen starter med bådtur til Fruens Bøge, hvor I leder efter skjulte spor. Turen varer ca. 2 timer og er en fantastisk måde at tilbringe efterårsferien sammen – sjovt, aktivt og budgetvenligt.

Sejl Odense Å i båd eller på vandcykel

I efterårsferien får du også halv pris på rundture med turbåden og udlejning af vandcykler. Oplev Odense fra vandsiden, forbi haver, Zoo og videre ud til bøgeskoven i Fruens Bøge. Vandcyklerne er perfekte til dig, der vil styre turen selv og nyde naturen i eget tempo.

Tøm isbutikken – alt skal væk!

Er du lækkersulten undervejs? I kiosken er der 50 % rabat på alle is – og guffet er som altid hjemmelavet. Hjælp med at tømme fryseren, inden Aafarten lukker ned for vinteren!

Det praktiske
🗓 Tilbud gælder fra 12.–20. oktober
🎟 Billetter købes online på aafart.dk eller ved Aafartens billetsalg
🚲 Vandcykler udlejes ved Aafarten

Årskort? Tag en gratis gæst med!

Har du årskort, kan du tage én gæst gratis med på turbådene hele efterårsferien. Kortet giver desuden 15 % rabat på vandcykler og fordele hos lokale partnere. Læs mere og køb her: aafart.dk/aarskort

Tags_

Nyheder fra Odense Spiseguide

Om Odense Spiseguide

På Odense Spiseguide finder du altid opdateret information om restauranter, kommede musik-/ teater- og spisearrangementer. Kontakt os og få din restaurant eller dit arrangement med i guiden.

Odense Spiseguide
Casino Odense