Nyheder fra Odense Spiseguide

Artemisia Odense

Pressemeddelelse – Nye vinbar, Artemisia, skaber liv ved havnen

1. september 2023

DOK5000 åbner deres nye vinbar, Artemisia, i den gamle teatersal d. 8. september 2023. De nye lejere af DOK5000 ønsker med Artemisia at skabe en levende atmosfære ved Odense Havn.

 

Ved årets begyndelse overtog venue-virksomheden, Evenues, det tidligere kornlager DOK5000 et stenkast fra Odense Havn. Som nye lejere har Evenues store ambitioner for det rustikke eventspace. Evenues ønsker med åbningen af Artemisia i DOK5000 at åbne op for de lokale odenseanere ved at skabe et hyggeligt samlingssted i rustikke omgivelser.

 

”Vi ønsker at skabe en gæsteoplevelse i Artemisia, hvor gæsterne føler sig forkælet med imødekommende service og smagfulde serveringer i hyggelige omgivelser” fortæller Allan Hansen, direktør og partner i Evenues.

 

Teatersal forvandlet til vinbar

Teamet bag DOK5000 har arbejdet hårdt på at forvandle den gamle teatersal til en stemningsfyldt og stilfuld vinbar. Artemisia er indrettet med møbler af dansk design og en arkitekttegnet bar. Artemisia bliver en naturlig del af arrangementerne ved DOK5000. Men vinbaren vil også være åben for offentligheden torsdag, fredag og lørdag.

 

Her kan odenseanerne nyde Artemisias Wine & Boards koncept, som består af udvalgte vine fra lokale og europæiske leverandører, charcuteri, oste og andre smagfulde retter. ”Vores menuer er udviklet med udgangspunkt i lokale råvarer. Både for at sikre den bedste smag og for at skabe en servering med de fineste, fynske råvarer” uddyber Allan Hansen.

 

Erfaren barchef står bag Artemisia

Artemisias daglige leder, Sam Critchley, glæder sig til at åbne dørene for baren. Han er opvokset i England og har boet på tværs af landegrænser heriblandt i Shanghai og København. Sam har erfaring som barchef hos cocktailbaren, Brønnum, i København, og var desuden finalist for Danmark i World Class – den primære, globale konkurrence for bartendere.

 

Start weekenden til lyden af sprøde toner

Gæsterne ved Artemisia kan fredag og lørdag opleve aftenunderholdning i Artemisia. Weekenden skydes i gang på fredage med musik fra DJ’s. På lørdage kan gæsterne nyde deres besøg ved Artemisia til lyden af live bands.

 

Artemisia glæder sig til at byde lokale beboere og virksomheder velkommen.

Tags_

Nyheder fra Odense Spiseguide

Om Odense Spiseguide

På Odense Spiseguide finder du altid opdateret information om restauranter, kommede musik-/ teater- og spisearrangementer. Kontakt os og få din restaurant eller dit arrangement med i guiden.

Odense Spiseguide
Casino Odense