Odense får nu glæde af det populære barkoncept BAR9, som allerede har haft stor succes i København. Fra og med 21. marts vil BAR9 åbne i hjertet af Odense, hvor de låne Cafe Vivaldis lokaler fredag og lørdag aften – uden at det påvirker Vivaldis normale drift i dag- og aftentimerne.
Billige drinks og et uformelt miljø
BAR9 har hurtigt vundet indpas blandt gæster i København takket være deres prisvenlige og enkle koncept. Med øl til kun 19 kroner og et simpelt udvalg af drinks i en afslappet atmosfære tilbyder BAR9 et inkluderende alternativ til byens natteliv. Konceptet er udviklet med fokus på tilgængelighed, hvor både studerende og andre prisbevidste gæster kan nyde en aften ude uden at sprænge budgettet.
Et ekstra lag til Vivaldis eksisterende drift
Cafe Vivaldi fortsætter uændret sin daglige drift som café og spisested, og det nye samarbejde betyder blot, at BAR9 forvandler lokalerne til et stemningsfuldt barunivers fredag og lørdag aften. Dette giver byens borgere endnu en mulighed for at nyde en sjov aften i byen uden at gå på kompromis med økonomien.
En ny måde at gå i byen på – med plads til alle
BAR9 er skabt som en modreaktion på det klassiske natteliv, hvor eksklusive adgangskrav, høje priser og lange køer har gjort det sværere at gå i byen. Her er ingen pickere, ingen garderobetvang og gratis entré – og vigtigst af alt, fair priser:
● Gin & Tonic: 49 kr.
● Cocktails: 59 kr.
● Små øl: 19 kr.
Navnet BAR9? Fordi vi starter hver fredag og lørdag kl. 9 (21.00) når Café driften er overstået – og fordi alle vores priser slutter på 9 som et symbol på høj kvalitet til retfærdige priser.
Med +300 siddepladser er der altid plads til større selskaber, så man kan tage vennerne med uden at skulle reservere bord i forvejen. Ingen bliver tvunget til at stå op hele aftenen, og vi sørger for en hyggelig atmosfære, hvor alle kan slappe af og nyde aftenen sammen.
En bar for alle – med en lille regel
Hos BAR9 er alle velkomne – uanset højde, seksualitet, race eller baggrund. Vi tror på et inkluderende natteliv, hvor stemningen er afslappet, og alle føler sig velkomne. Den eneste regel? Man skal være fyldt 20 år for at komme ind.
BAR9 – “Når klokken slår 9, starter festen!”