Nyheder fra Odense Spiseguide

Pale Ale Festival Odense

Pale Ale Festival 2025 – Fire dages humlefest i hjertet af Odense

12. maj 2025

Når foråret rammer Odense, er der én tradition, der for alvor markerer overgangen fra kolde måneder til lune dage, Pale Ale Festival hos Christian Firtal i Vintapperstræde og igen i år er der lovet sol og sommer alle dage fra vejrguderne.
Fra den 15. til 18. maj forvandles hele Vintapperstræde og torvet foran C4 til et mekka for humleelskere og ølentusiaster – og du er inviteret!

Festivalen byder på over 140 forskellige øl, og som altid har C4 skruet ekstra op for humlen – både på hanerne og i stemningen. Der bliver stillet en Biergarten op midt i det hele, og her finder du blandt andet de to eksklusive PAF-bryg, der kun laves til denne lejlighed.

Det bedste? Det er gratis at deltage. Du skal hverken købe billet eller melde dig til – bare mød op med tørst og godt humør. Øl kan købes som normalt, eller du kan gå på opdagelse med de populære smagepoletter, der giver adgang til 20 cl af flere forskellige øltyper. Du får naturligvis udleveret et festivalglas mod et lille depositum.

Der er lagt op til fire uformelle, festlige og velsmagende dage, hvor der skænkes, skåles og snakkes over fyldige IPA’er, frugtige pale ales og eksperimenterende humlebryg. Og traditionen tro har C4 teamet op med nogle af landets bedste bryggerier for at udvikle en række helt unikke øl, der kun fås under Pale Ale Festival.

👉 Hold øje med Christian Firtals Facebook og Instagram, hvor der løbende annonceres konkurrencer med chancen for at vinde poletter – og ja, det betyder gratis øl!

Så find solbrillerne og ølglasset frem – Pale Ale Festival 2025 bliver alt det, du elsker ved Odense, samlet i én stor, gylden skål. Vi ses i Vintapperstræde!

Nyheder fra Odense Spiseguide

Om Odense Spiseguide

På Odense Spiseguide finder du altid opdateret information om restauranter, kommede musik-/ teater- og spisearrangementer. Kontakt os og få din restaurant eller dit arrangement med i guiden.

Odense Spiseguide
Casino Odense