Så er det atter tid til at booke de årlige julefrokoster. Her har vi samlet en række steder i Odense hvor du kan få en dejlig oplevelse med skøn mad og/eller underholdning for enhver smag og budget.
Rigtig god fornøjelse.
Anarkist / Café Palæet / Café Vivadi / Den Gamle Kro / Fratelli / GASA / Gertruds / Grand Hotel / Hotel Odeon Restaurant / Jensens Bøfhus / Klosterkroen / Kok & Vin / Madklubben / Mr. Torp / Møllekroen / Olivia Brasserie / Oluf Bagers Gaard / Restaurant Bondestuen / Restaurant Grønttorvet / Restaurant Nordatlanten / Restaurant Næsbyhoved Skov / Restaurant UBN / Ryan’s / Storms Pakhus
Siden bliver løbende opdateret
Julefrokost hos Olivia Brasserie
I stemningsfulde Vintapperstræde byder Olivia Brasserie på en julefrokost med fransk brasserie-charme og klassiske danske juleretter. Her får I både hyggelige rammer til private selskaber og firmajulefrokoster.
Til selskaber tilbyder vi eget område, så I kan fejre julen uforstyrret. Uanset om det er en mindre vennekreds eller en stor firmafest, sørger vi for en uforglemmelig oplevelse midt i Odense.

Årets julefrokost på Restaurant Bondestuen
Restaurant Bondestuen leverer den klassiske julefrokost i vores hyggelige rammer, hvor der både er plads til masser af hygge.
Hos Restaurant Bondestuen handler julefrokost ikke om at gøre det kompliceret. Det handler om velsmagende juleklassikere, ordentlige råvarer og en varm, afslappet stemning, hvor gæsterne kan læne sig tilbage og nyde en god aften sammen.
Juleanretning og Julefrokost – ægte dansk kromad i hjertet af Odense. Serveres den 20. nov. kl. 11.30 til den 19. dec. kl. 16.00
Julefrokost på Møllekroen
Oplev et stemningsfuldt julearrangement på Møllekroen med alt, hvad hjertet begærer. Grundpakken byder på 6 timers fest i hyggelige lokaler med julebuffet, fri øl, vand og vin samt kaffe og te.
Vil I forkæles lidt ekstra, kan I vælge en af vores luksuspakker med snaps, juleøl, fri bar, natmad mm – eller bestil vores julebuffet som ud af huset og hold festen hjemme.
Julefrokost, Ud af huset & Website

Julefrokost på Palæets Selskabslokaler
Palæets Selskabslokaler i Odense byder på ægte julehygge i smukke rammer på Odd Fellow Palæet midt i Odense – med lækker mad, gode traditioner og festlig stemning.
Fælles Julefrokost hvor DJ Alexander Danker spiller fredag den 5. december og fredag den 12. december og sørger for fest og dans fra kl. 21.00.
Øvrige fredage og lørdage i november og december kan selskaber på minimum 20 personer booke julefrokost i Caféen / Odd Fellow Palæet, afhængigt af selskabets størrelse. For mindre selskaber henvises til vores søster restaurant Den Gamle Kro
Julefrokost, Fælles Julefrokost & Website
Jul med stil på Restaurant UBN – en oplevelse i særklasse
Hold jeres julefrokost med stil i hjertet af Odense centrum hos Restaurant UBN.
Vi er altid garant for at være rammen om en eventyrlig jule stemning.
Vi tilbyder en juleoplevelse hvor mad ikke bare er mad.
ÅRETS JULEFROKOST PÅ ANARKIST
Anarkist Beer & Food Lab inviterer igen i år til årets julefrokost i samarbejde med vores pop-up køkken Kong Volmer.
Underholdningen i år vil bestå af bandet Danmarks John, som starter aftenen med et sæt fyldt med de største John Mogensen-hits. Herefter overtager Just Smile, som fortsætter festen med en blanding af velkendte danske hits fra bl.a. Gasolin, Kim Larsen, Bamse og Shu-bi-dua – og andet god festmusik, man kan synge og danse med på. Desuden er der julefrokostmenu, som kan tilbydes (med forudbestilling) på Anarkist for selskaber over 10 personer.
Julefrokost, julefrokostmenu & Website
Byens hyggeligste julefrokost på Grønttorvet
Vi holder fast i traditionerne, og serverer god gammeldags dansk julemad ved bordene. Så bliv blot siddende, hyg jer og lad jer opvarte.
Vi anbefaler at bestille bord i god tid, da flere datoer hurtigt bliver optaget. Bordbestilling venligst på tlf. 63 12 33 00
Julefrokost serveres i perioden d. 1/11 – 23/12
Julefrokost på Vivaldi
Saml kolleger, venner eller familien til en hyggelig julefrokost hos Café Vivaldi.
Vores julefrokostmenu er sammensat af klassiske danske julefavoritter og kan bookes ved minimum 10 personer.
For mindre selskaber serveres menuen som Social Dining over tre serveringer direkte ved bordet, mens større selskaber kan nyde menuen som buffet.
Julefrokost i Skoven
Lad Restaurant Næsbyhoved Skov stå for årets Julefrokost, og bliv forkælet med en klassisk julebuffet i et af deres smukke selskabslokaler.
I år har de på udvalgte datoer Julefrokost med DJ Rasmus Meibom d. 28/11 og d. 12/12
Deres klassiske julefrokost med forskellige drikkevarepakker (min. 20 pers.), derudover et helt nyt set-up, hvor gæster imellem 2 til 19 gæster kan komme ind og prøve deres julefrokostanretning.
Ønsker du at afholde Julefrokosten hjemme, kan du også få deres Julebuffet ud af huset hvor der er 20% rabat i hele oktober måned.
Julefrokost, Julefrokostanretning & Website
Julefrokost på Gertruds
Når julefrokosten skal holdes, hvorfor så ikke gøre det med fransk flair?
På Cafe Skt. Gertrud kan du og selskabet læne jer tilbage og nyde et 4 timers arrangement med lækker menu samt fri øl, vin og vand.
Julefrokost på Ryan’s
Oplev en klassisk julebuffet i autentiske irske rammer midt i Odense. Ryan’s Irish Pub sørger for masser af julestemning, godt selskab og en buffet med alt det, der hører sig til – også i vegansk, vegetarisk og glutenfri udgave.
Her er plads til både mindre og større selskaber, med hyggelige lokaler på både stueetagen og 1. salen.
Julefrokost på Klosterkroen
Du kan nyde julens lækre retter i hyggelige omgivelser på Klosterkroen i Odense centrum.
Til frokost kan du bestille juleplatten, mens der om aftenen tilbydes to forskellige julefrokostmenuer. Gælder fra 1. november til 30. december.
Kroen byder på klassisk dansk julemad og mulighed for tilkøb af drikkevarer – perfekt til både små og store selskaber.
Julefrokost, Juleplatte frokost & Website

Årets bedste julefrokost?!
Igen i 2026 har du og dine kollegaer/venner mulighed for at afholde den store julefrokost i Odense hos os på G.A.S.A..
Et vaskeægte rustikt og autentisk juleeventyr, med de bedste julehits fra vores live musik og DJ, du med garanti kan skråle med på, vin, iskolde fadøl og drinks og en stor julebuffet med alt det bedste fra julens traditionelle retter.
Julefrokost på Restaurant Nordatlanten
Hold årets julefrokost på Restaurant Nordatlanten med god mad, hyggelig stemning og nordatlantiske smagsoplevelser.
Uanset om I kommer med kollegaerne til firmajulefrokost, eller med familien og vennerne, skaber vi de rette rammer for en festlig juleoplevelse. Vælg mellem vores juletapas, julemenu eller store julefrokostbuffet. Med forskellige lokaler og fleksible muligheder tilpasser vi julefrokosten til både små og store selskaber.
Julefrokost hos Jensens Bøfhus
Prøv f.eks. vores All You Can Eat Roast Dinner, hvor I kan nyde saftig roast, kartofler, cremet spinat og sauce – og selvfølgelig få mere, hvis sulten melder sig.
Du finder os ved Skovsøen og i Rosengårcentret
Hold årets julefrokost hos Fratelli i Odense
Oplev ægte italiensk gæstfrihed i hjertet af Odense, hvor smagen og hyggen er i centrum for både små og store selskaber.
Hvad enten I samler familien, vennerne eller kollegerne, skræddersyr vi aftenen præcis efter jeres ønsker
– fra pizza og pasta til en 3-retters middag. Vi sørger for maden og stemningen, så I blot skal nyde selskabet.
Kontakt os eller kig forbi restauranten for at booke i dag!
Julefrokost på Den gamle kro i fantastiske velbevarede lokaler
De historiske rammer danner grundlag for en klassisk julefrokost.
Juleplanken kan bestilles søndag til torsdag hele dagen og fredag og lørdag til frokost.
Vi tilbyder også den Stor julemenu evt. med drikkevare ad libitum
Vi har lokaler med plads til 10 – 60 personer

9-RETTERS JULEFROKOST OG KLASSISK JULEBORD
Restaurant Oluf Bagers Gårds hyggelige rammer emmer af julestemning, når vi dækker op til julefrokost.
Saml jer ved bordene til vores juleinspirerede 9-retters menu, der serveres ad tre omgange – social dining style – med vine til.
Derudover kan I nyde vores store klassiske julebord til frokost på udvalgte lørdage i november og december.
Julefrokost | Julemenu | Website

Julefrokost på Kok & Vin
Hold julefrokost på Kok & Vin hvor vi byder på Tavlemenu eller Menu Classique. Begge dele som almindelig 3 retters menu, menu med vine eller den lækre udgave der består af menu med vine, bobler og snacks samt kaffe med Petits Fours.
Lokalerne på Kok & Vin danner den perfekte ramme om intime selskaber, forretningsmiddage, jubilæer og familiefester. De eneste grænser er vores kvadratmeter. Vi har plads til 55 gæster i restauranten og 85 såfremt man vælger at inkludere vores vinkælder.
Privat julefrokost i eksklusive rammer
Glæd jer til en julefrokost, hvor hyggen får lov at fylde, og hvor kvalitet er omdrejningspunktet. Hos Hotel Odeon skaber vi de perfekte rammer til en privat julefrokost, hvor I kan samles om god mad, nærvær og ægte julestemning.
Vi sørger for alt det praktiske – fra stemningsfulde omgivelser til lækre anretninger fra vores køkken, så I blot kan læne jer tilbage og nyde årets hyggeligste tradition i ro og mag.
Julefrokost med liveband på Grand
Grand Hotel byder velkommen til julefrokost med liveband i Odense C. Aftenen begynder med en femretters julemenu og en nøje udvalgt vinmenu, mens dansekompagniet Foxy Ladies sørger for underholdning under middagen. Herefter fortsætter festen i Glassalen med cocktail bar, dans og sprudlende pophits fra hotellets syv mand store Grand Orchestra. En helstøbt julefest for virksomheder, kolleger, venner og familier i historiske rammer.

Utraditionel Julefrokost i Pakhuset
Glem alt om tør kalkun, stive taler og den kollega, der absolut skal synge hele “Last Christmas”. Til julefrokosten i Storms Pakhus får I velkomstbobler, seks timers fri bar, mad fra Pakhuset og et underholdningsprogram, der skifter fra aften til aften. DJ’en holder festen i gang hele aftenen, så dansegulvet aldrig bliver koldt. Helt eksklusivt kan I i år få jeres eget lokale.
Julefrokost hos Madklubben
Her kan I glæde jer til velsmagende juleklassikere, hyggelige omgivelser og julemenuer sammensat af sæsonens bedste favoritter. Vælg mellem den lækre 4-retters julemenu, den populære Store Julefrokost med fri bar i 5 timer eller den Eksklusive Julefrokost, hvor oplevelsen løftes med nøje udvalgte vine, cocktails og champagne, hos Madklubben Odense er pakkerne dog blot udgangspunktet og ønsker i at skræddersy jeres julefrokost er der også mulighed for det. Uanset om I planlægger årets firmajulefrokost eller en festlig aften med vennerne, sørger Madklubben for de perfekte rammer til en uforglemmelig julefest.
Julefrokost hos Mr. Torp
Hold din julefrokost hos Mr. Torp i det hyggelige Vintapperstræde.
Her kan du vælge mellem Den Lille Julefrokost og Den Store Julefrokost, begge med masser af julestemning og gode smagsoplevelser.
Foretrækker du at holde julefrokosten derhjemme? Vores julefrokost kan også bestilles som Take Away.
Siden bliver løbende opdatere – Der kan være sket ændringer siden opslaget blev lavet, så husk at tjek deres website!





