Nyheder fra Odense Spiseguide

Restaurant Nordatlanten Odense

Ugens Spisested – Restaurant Nordatlanten

21. september 2026

Denne uges spisested er Restaurant Nordatlanten – her mødes mad, kultur og de nordatlantiske lande i et spisested, hvor Grønland, Færøerne og Island ikke kun er en del af husets kulturelle profil, men også kan mærkes på tallerkenen. Køkkenet er nordisk med tydelige referencer til det nordatlantiske og franske køkken. Udgangspunktet er gode råvarer, sæsonerne og en kombination af lokale fynske produkter og nøje udvalgte råvarer fra Grønland, Island og Færøerne. På menukortet kan der derfor dukke råvarer og smage op, som man ikke nødvendigvis møder på byens øvrige restauranter – blandt andet islandsk lam, havtorn, kvan og grønlandske specialiteter.

Beliggenheden er en væsentlig del af oplevelsen. Restauranten ligger direkte ved vandet på Nordatlantisk Promenade og har udsigt over Odense Havn. Om sommeren kan man også sidde på terrassen og spise med havnemiljøet som kulisse. Det er en placering, der passer naturligt til restaurantens fokus på Nordatlanten og de råvarer, der kommer fra havet og de nordlige egne.

På menukortet er der både fisk og skaldyr, kød, grønt og brød, og restauranten fungerer både som frokost- og middagssted. Derudover er weekendbrunchen en del af Restaurant Nordatlantens profil. Brunchen serveres som buffet og har også her et tydeligt nordatlantisk præg med eksempelvis røget grønlandsk helleflynder, koldrøget islandsk laks, krabbeklør og skyr.

Stedet kan også bruges til større selskaber og private arrangementer som bryllupper, konfirmationer, barnedåb og jubilæer, ligesom der er selskabs- og konferencelokaler med udsigt over havnen.

Restaurant Nordatlanten er dermed et sted for dem, der gerne vil kombinere et måltid med en lidt anderledes gastronomisk oplevelse. Her er fokus på råvarer, sæsoner og nordiske smage, mens beliggenheden ved vandet og den tætte forbindelse til Nordatlantisk Hus giver restauranten en ramme, som er svær at adskille fra selve madoplevelsen.

 

Vores lokaler

Hold jeres fest i et privat lokale. Vi har lokaler på 1. og 2 sal og et aflukket lokale på stueetagen.

I lokalerne er der plads til selskaber på forskellige størrelser.Der er er plads til selskaber på 30-80 personer. Er I mere end hvad der kan være i vores lokaler, kan man leje hele stueetagen til dagen.

Skriv til os og lad os komme med et uforpligtende bud på, hvordan vi kan hjælpe dig og dine gæster med en perfekt dag i Nordatlantisk Hus.
Kontakt os på: info@restaurantnordatlanten.dk

 

Åbningstider:

Mandag – fredag: 12.00 – 23:00
Lørdag: 10:00 – 23.00
Søndag: 10:00 – 16.00

 

Restaurant Nordatlanten
Nordatlantisk Promenade 1
5000 Odense C
Tlf. 22 39 76 00

Der kan være sket ændringer siden opslaget blev lavet, så husk at tjek deres website!

Nyheder fra Odense Spiseguide

Om Odense Spiseguide

På Odense Spiseguide finder du altid opdateret information om restauranter, kommede musik-/ teater- og spisearrangementer. Kontakt os og få din restaurant eller dit arrangement med i guiden.

Odense Spiseguide
Casino Odense